Priser

Nedenfor kan du orientere dig i priser og vilkår for selvbetalere, hvis du kommer med en henvisning fra din læge eller ved forsikringsaftaler. Du kan også læse lidt om betalingsformer og om retningslinjer ved afbud.

Almindelige priser

Individuel konsultation (60 min.): 1250 kr.

To-personers konsultation (parforhold, søskende, venner) (1½ time): 1900 kr.

Gruppekonsultation (mere end to personer, 1½ time): 2200 kr.

Individuel supervision af psykologer eller andre fagpersoner (60 min.): 1250 kr.

Ved medlemskab af Sygeforsikringen ”danmark” gives tilskud i henhold til forsikringsaftalen.

For kontakt og tidsbestilling – klik her

Priser med henvisning fra lægen

Priser pr. 1.10. 2024 ved brug af henvisning fra egen læge (fastsat af Danske Regioner og Dansk Psykologforening):

Alle henvisningskriterier fra 25 år og opefter:

Første samtale, individuel (50 min.): 469,86 kr.

Resterende samtaler, individuel (50 min.): 391,80 kr.

Ved medlemskab af Sygeforsikringen ”danmark” gives tilskud i henhold til forsikringsaftalen.

Spørg gerne efter priser for andre ydelser.

Unge under 25 henvist under kategorierne angst og depression følger den såkaldte ”vederlagsfri ordning” og er dermed gratis.

Unge under 25 med en henvisning på andet end angst og depression følger betalingsbetingelserne for 25 år og opefter.

Ved halvårlige overenskomstaftaler mellem Regionerne og Dansk Psykologforening forhandles der bl.a. om betalingsbetingelser ved brug af henvisning. I forbindelse med disse kan priserne hæves ubetydeligt. Det kan ske, at jeg ikke har nået at justere de angivne priser ovenfor.

Vilkår ved forsikringsaftaler

Mange mennesker har privattegnede forsikringer eller har en forsikringsordning igennem deres arbejdsplads. Det er altid en god ide at undersøge, om de private forsikringer, man har, dækker samtaler med psykolog – det er ikke altid noget, man husker eller noget, man er blevet oplyst grundigt om.

For at kunne bruge en privat forsikring hos mig er det en god ide at undersøge, om du har frit valg af psykolog, og om dit forsikringsselskab benytter sig af såkaldte netværksvirksomheder, som visse forsikringsselskaber benytter til at administrere opgaven med at finde en psykolog. Jeg er ikke tilknyttet nogle af disse virksomheder, fordi de vanskeliggør at overholde de Etiske Principper for psykologarbejde her i Norden (se evt. disse under fanen ”godt at vide”).

Gode Råd fra Dansk Psykolog Forening til dig, der skal til psykolog gennem din sundhedsforsikring:

“Vanskelige situationer eller psykiske problemer kan ramme alle, og mange har i dag adgang til hjælp gennem en sundhedsordning/sundhedsforsikring. Men der er forskel på, hvordan ordningen dækker. For at få det bedste forløb anbefaler Dansk Psykolog Forening, at du undersøger dine betingelser, inden du starter til psykolog. 

4 vigtige spørgsmål, hvis du skal til psykolog gennem din sundhedsforsikring: 
– Hvilken type hjælp kan du få?
– Hvor mange samtaler dækker din forsikring?
– Vælger du selv din psykolog?
– Er din psykolog autoriseret?”
 
Læs mere på dp.dk/mere

Betaling

Der betales umiddelbart efter samtalen med mobilepay til 414324. I særlige tilfælde og hvis mobilepay ikke er en mulighed, kan betaling også ske kontant eller ved bankoverførsel.

Afbud

Afbud af en planlagt samtale skal være mig i hænde på sms  på tlf. 21684052 senest dagen før kl. 12. Der henstilles dog til, at afbud gives i så god tid som muligt, så jeg kan tilbyde tiden til en anden.

Ved for sent afbud er det en mulighed at afholde samtalen over video eller telefon. Hvis dette ikke lader sig gøre for klienten, skal det samme beløb betales, som vedkommende skulle have betalt. 

For klienter med en henvisning fra egen læge gælder det, at jeg kan bede om det dobbelte beløb, hvis der er tale om flere ikke-rettidige afbud.

Kontakt mig gerne for yderligere information.

logo

Denne hjemmeside bruger cookies for at skabe den bedste brugeroplevelse for dig.

Læs mere her.